Hvem Hvad Hvor 1913

Tænk – det er kun hundrede år siden; – en lille parentes i den lange verdenshistorie.
Men det er året inden verden bryder sammen – “den store krig” – som franskmændene og russerne kalder den.

I juni 1913 udtaler rektoren for Stanford University i Californien – een af verdens ledende institutioner:
– Den store eoropæiske krig; der altid truer, kommer ikke til at ske. Bankiererne kommer ikke til at fremskaffe midlerne til en sådan krig, industrien vil ikke holde den i gang og for politikerne er den umulig.

Måske var baggrunden for denne udtalelse påvirket af engelskmanden Norman Angell’s bog “den store illusion” hvor han hævdede at “globaliseringen gør krig umulig, da verden nu hænger sammen i store og brede netværk”.

Den tyske kulturjournalist Florian Illies har skrevet en begavet bog med titlen “1913. Der Sommer des Jahrhunderts“. ( S Fischer Verlag, 320 s).
Det følgende er et lille udsnit af hans perler.

Jazzen, psykoanalysen og den moderne kunst var ved at bryde frem. Kulturlivet blomstrede i de store metropoler og urolighederne på Balkan tog få mennesker notits af.

Året efter skulle verdenskrigen feje væk det meste af denne skaberkraft, eksprementering, skaberkraft og mistænksomhed mod “det etablerede”.

I januars vinterkulde, tager Habsburgerkejseren Franz Josef (kejser af Østrig, apostolisk konge af Kongedømmet Ungarn og konge af Böhmen) sin vogn og køres fra slottet Schönbrunn til Hofburg for at regere – som han har gjort i 65 år.
I slotsparken går Iosif Vissarionovitj Dzjugasjvili – senere kaldet Stalin – promenade, på flugt fra tsarens Rusland. Gennem Lenin har han fået en adresse i Wien i nærheden af det storslåede slot.
I skumringen kan han støde på en anden mand på aftentur.
Måske løfter de på hatten – Stalin og Hitler.
Hvis de mødes her i slotsparken, ville dette være deres første og sidste møde. Selv ikke når de to mænd indgår en pagt i 1939 mødes de to mænd ikke.
Dét har de udenrigsministre til.

I New York indvies verdens største stationsbygning Grand Central Station. Den europæiske modernisme får sit gennembrud i Amerika og manifisterer dermed at 1800-tallet definitivt er slut. Marcel Duchamps maleri fra 1912 “Nøgen kvinde som går ned en trappe” får voldsom opmærksomhed. Metropolitan Museum køber Cézannes “La colline des pauvres” for 6700 dollars.
De franske aviser rapporterer uengageret om indvielsen af Grand Central Station. Man er sig selv nok med Rodin, Matisse, Picasso, Braque, Chagall – og Stravinski. Ballet Russes med Sergej Djagilev, skaber sensationer med sine eksperimenter. Russeren Kazimir Malevitj udstiller “Sort kvadrat” på udstillingen “0,10” i Sankt Petersburg.
Med dette maleri (eet af mine favoritmalerier på det russiske museum i samme by) kommer han til at overstråle kubismen.
Og i Paris udstiller Duchamps sit cykelhjul på en sokkel – kunsthistoriens første “ready made”.

I Berlin går nattelivet sin gang. I 1913 er der 200 biografer i byen! I München passer de på sin Jugend-stil. Den nye magneten er Wien, med sine malere Gustav Klimt og Egon Schiele og arkitekter som Adolf Loos og Otto Wagner.

I marts 1913 etableres USA’s centralbank – Federal Reserve. De vigtigste aktieejere er Rothschild, Lazard, Warburg, Lehman, Rockefellers Chase Manhattan Bank og Goldman Sachs.
Nu kan regeringen ikke trykke flere penge, og indtægtsskatten indføres i USA.

Englands førende rolle som industrination er defentivt forbi. Datidens tabloid-aviser dyrker tysker-hadet og suffrageterne kæmper for kvindernes stemmeret og fred.

På Berggasse 19 i Wien modtager Dr. Freud patienter for 100 østerigske kroner pr. seance. Det er samme sum som hans tjenestepige får om måneden. Dr. Freud når op til elleve seancer pr. dag.
I samme by’s arbejderbydel betaler Adolf Hitler 50 øre pr. nat for sit logi, hvor han maler sine postkort. En ven sælger dem ude på byen. Når samtalen kommer ind på politik, kaster han fra sig penselen og holder opildnende taler om verdenssituationen og metropolen Wiens jøder og indvandrere.
For så lige pludselig sætte sig ned og male videre.

I Haag indvies Fredspaladset og i Milano åbner modehuset Prada den første butik – for elegante læderartikler. National Geographic viser de første billeder af en by i Andesbjergene i Peru – Machu Picchu. Det Tyske Orientselskab graver i Ægypten og finder en bemalet buste af en prinsesse. Hun bliver senere identificeret om Nefertiti.

“Lady Chatterley’s elsker” bliver publiceret.
Det regnede hele sommeren. Man kan undre om udtrykket “den vakre augustdagen 1913” i Robert Musils roman “Manden uden egenskaber” i virkeligheden skete.

I Berlin får den tyske kejser – Riksdagens godkendelse – til øge forsvaret i fredstid. Det handler om at sætte 117 267 mænd med våben udover den halve million mænd de allerede havde.

Den mest ulykkelige af alle ulykkelige forfattere – den hypokondriske Franz Kafka – er truet af ægteskabet med Felice Bauer i Berlin. Efter ca. 300 breve til sin kæreste, tager han sig sammen og skriver det som må kaldes verdens værste frieri – 8. juni. Han antyder at potensen er ok, at han egentlig er rask, men alligevel syg. Det er alt for tidligt, men har alligevel tidsnød. “Og derfor spørger jeg – vil du under disse forudsætninger – som desværre kommer til at bestå – overveje om du vil blive min hustru? Vil du det?”
Underforstået – “helst ikke”!
Men det bliver værre! I et brev til sin vordende svigerfar advarer han om at acceptere sig selv som svigersøn.
“Vil faderen virkelig, at hans datter skal læve et klosterliv?”

Oscar Kokoscka maler sig selv og sin vidløfige elskerinde Alma Mahler på et maleri lige stor som sengen de liger i, og Edvard Munch maler “Jalusie”.

Sigmund Freud – “faderskikkelsen” og Carl Gustav Jung – “fadermorderen” skuler til hinanden på Psykoanalysens 4. kongres den 7.september. Der er perma-frost mellem “Freud-bordet” og “Jung-bordet” på Hotel Bayrischer Hof i München.

Louis Armstrong – nettop fyldt 13 år – har sin første offentlige debut som jazz-musiker.


I Prag – på årets sidste dag – har Kafka kommet til side 22 i et nyt kærlighedsbrev til Felicie – som ikke svarer på hans breve længre.


Den østerrigske tronarvingen Franz Ferdinand ligger på gulvet i sit slot og leger med sit modeltog. Han er 50 år; vred på ungarerne og serberne.
Han er utålmodig.
Han tænker: – Hvorfor dør ikke den gamle der oppe på Schönbrunn – eller ihvertfald – hvorfor abdicerer han ikke?!!

Resten er historie!

Historiens ironi er, at han dør den 28. juni 1914 – offer for skuddene i Sarajevo – mens den gamle dør 1916.
————
Kilde: Svenska Dagbladet’s bedste spalte “Under strecket” 3.1.2013, skrevet af Synnöve Clason, professor emeritus i tysk ved Stockholms Universitet.
____________

Hvad skete der ellers i 1913?
Her Wikipedia’s bud:

Begivenheder
1. januar – Filmcensur indføres i England.
15. januar – Et nyt radiotårn i Nauen nær Berlin gør det muligt for første gang at opnå trådløs forbindelse mellem Tyskland og USA.
3. februar – I Berlin i Tyskland blev det antroposofiske selskab grundlagt af Rudolf Steiner .
1. April – Samlebåndet tages i brug af industrien.
1. April – Den første Ford Model T, ruller af samlebåndet.
29. maj – Igor Stravinskys ballet Le Sacre du Printemps uropføres i Paris
26. juli – Bramminge-ulykken
23. august – Statuen Den lille Havfrue opstilles på Langelinie i København
10. oktober – Gamboa-dæmningen i Panama sprænges, og fuldender Panamakanalen så der nu er passage fra Stillehavet til Atlanterhavet. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson bringer de 40 tons eksplosiver til detonation ved fjernbetjening fra Det Hvide Hus.
Koleraepidemi spreder sig over den meste af Centraleuropa
1. december – Kreta, som efter den 1. Balkankrig fik selvstyre fra Tyrkiet, annekteres af Grækenland.
24. december – Ved et skibsforlis omkommer alle 7 mænd fra bygden Skarð, Kunoy, på Færøerne – undtagen en 14-årig og en 70-årig. Bygden blev derefter forladt af kvinderne.

Født
4. januar – Tanumafili 2. af Samoa, konge af Samoa (død 2007).
6. januar – Edward Gierek, polsk kommunistisk politiker (død 2001).
9. januar – Richard Nixon, amerikansk præsident (død 1994).
11. januar – Karl Stegger, dansk skuespiller (død 1980).
15. januar – Lloyd Bridges, amerikansk skuespiller (død 1998).
18. januar – Danny Kaye, amerikansk skuespiller (død 1987).
22. januar – Henry Bauchau, belgisk romanforfatter (død 2012).
23. januar – Jean-Michel Atlan, fransk kunstner, medlem af CoBrA (død 1960)
25. januar – Huang Hua, kinesisk udenrigsminister (død 2010).
25. januar – Witold Lutosławski, polsk komponist (død 1994).
2. februar – Poul Reichhardt, dansk skuespiller (død 1985).
4. februar – Rosa Parks, amerikansk borgerrettighedsforkæmper (død 2005).
10. februar – Douglas Slocombe, engelsk filmfotograf.
14. februar – Jimmy Hoffa, amerikansk fagforeningsleder (forsvundet 1975).
27. februar – Paul Ricoeur, fransk filosof (død 2005).
4. marts – John Garfield, amerikansk skuespiller (død 1952).
13. marts – Sergej Mikhalkov, russisk forfatter (død 2009).
18. marts – René Clément, fransk filminstruktør (død 1996).
30. marts – Ċensu Tabone, maltesisk politiker (død 2012).
30. marts – Frankie Laine, amerikansk sanger (død 2007).
3. april – Per Borten, norsk politiker (død 2005).
20. april – Gull-Maj Norin, dansk skuespiller (død 1997).
12. maj – Anna Sophie Seidelin, dansk forfatter og foredragsholder (død 1998).
24. maj – Haldor Topsøe, dansk civilingeniør.
26. maj – Peter Cushing, engelsk skuespiller (død 1994).
11. juni – Risë Stevens, amerikansk mezzosopran.
22. juni – Ole Hagen, dansk arkitekt (død 1984).
25. juni – Kirsten Auken, dansk overlæge og forkæmper for seksualoplysning (død 1968).
25. juni – Wandy Tworek, dansk violinist (død 1990).
26. juni – Aimé Césaire, fransk forfatter og politiker fra Martinique (død 2008).
26. juni – Maurice V. Wilkes, britisk datalog (død 2010).
8. juli – Emma Mc-Kinney Møller, hustru til Mærsk Mc-Kinney Møller (død 2005).
12. juli – Willis Eugene Lamb, amerikansk fysiker (død 2008).
13. juli – Mærsk Mc-Kinney Møller, dansk skibsreder (død 2012).
14. juli – Gerald Ford, amerikansk præsident (død 2006).
17. juli – Roger Garaudy, fransk forfatter (død 2012).
23. juli – Michael Foot, britisk politiker (død 2010).
24. juli – Godfred Hartmann, dansk forlægger og forfatter (død 2001).
12. august – Richard L. Bare, amerikansk instruktør.
16. august – Menachem Begin, israelsk premierminister (død 1992).
28. august – Boris Pahor, italiensk romanforfatter.
31. august – Bernard Lovell, engelsk fysiker og radioastronom (død 2012).
2. september – Else Colber, dansk skuespiller (død 1954).
12. september – Jesse Owens, amerikansk atlet (død 1980).
14. september – Annalisa Ericson, svensk skuespillerinde (død 2011).
15. september – John Price, dansk skuespiller og instruktør (død 1996).
23. september – Carl-Henning Pedersen, dansk maler (død 2007).
1. oktober – Pierre Wemaëre, fransk billedkunstner (død 2010).
2. november – Burt Lancaster, amerikansk skuespiller (død 1994).
5. november – Vivien Leigh, britisk skuespiller (død 1967).
7. november – Albert Camus, fransk forfatter (død 1960).
9. november – Hedy Lamarr, østrigsk skuespillerinde (død 2000).
15. november – Elsa Kourani, dansk skuespiller (død 2003).
22. november – Benjamin Britten, engelsk komponist (død 1976).
14. december – Anna Ladegaard, dansk forfatter (død 2000).
2. december – Virginia Carroll, amerikansk model og skuespiller (død 2009).
18. december – Willy Brandt, vesttysk statsmand (død 1992).
30. december – Svend S. Schultz, dansk komponist (død 1998).
[redigér]Dødsfald

10. marts – Harriet Tubman, afroamerikansk abolitionist.
18. marts – Georg 1. af Grækenland, græsk konge (født 1845). – myrdet.
3. juli – Vilhelm Petersen, dansk arkitekt (født 1830).
26. juli – Peter Sabroe, dansk politiker (født 1867). – jernbaneulykke.
11. august – Natalie Zahle, dansk skolelærer, -bestyrer og -pioner (født 1827).
24. december – J.B.S. Estrup, tidl. dansk regeringschef (født 1825).

Nobelprisen
Fysik – Heike Kamerlingh Onnes
Kemi – Alfred Werne
Medicin – Charles Richet
Litteratur – Rabindranath Tagore
Fred – Henri La Fontaine

Sport
Den 20-årige amerikaner Francis Ouimet vinder en historisk sejr, da han som den første amatør sejrer i US Open (golf) efter omspil mod de professionelle spillere Harry Vardon og Ted Ray.

Film
Atlantis – instrueret af August Blom
Det hemmelighedsfulde X
Stemmeretskvinder – instrueret af Lauritz Olsen

2 kommentarer to “Hvem Hvad Hvor 1913”

  1. detlignerentanke Says:

    Anders Baalsrud skriver:

    Kjære Harry (og Thore)

    Ja dere kan spørre. Men det er underlig stille Lieder-cyber-gremie-space. Jeg prøver meg.

    Selv om vi har levet våre liv i en tid der menneskenes liv og historie aldri har endret seg raskere, slår det meg hvor hvor lite som er vesentlig annerledes i 2013 enn i 1913:
    Europa er igjen mer ustabilt enn mange europeere forstår. Skuddene i Sarajevo er erstattet av kvinnedrap i India og Pakistan, med en betydning som kan vise seg å være like dramatisk. Dumme ledere starter også i dag dumme kriger. Inovasjoner innenfor elektrisiteten likner på dagens IT-revolusjon. Menneskene tror på den evige fred og at den samlede vold og undertrykking i verden hevdes å være på vei nedover. Og vi Suser og Duser som aldri før.

    Lite har skjedd og ung må verden ennu være.

    Men dersom vi vender denne “lille parentes i verdenshistorien” fremover til 2113 blir bildet et annet. Så til de grader at vi må tvile på om verden i det hele tatt lar seg kjenne igjen.
    På det tidspunkt er gemiets medlemmer for lengst borte og kanskje glemt. Våre barnebarn er eldre mennesker. Hvilken verden ser de?

    Grønnlandsisen er desimert til et rudiment og landhevingen kan allerede måles helt ned på den amerikanske østkysten. Verdenshavene er markert surere og de stor korallrevene finnes bare som rester. Store dyrkningsarealer er blitt havbunn. Oljen er slutt og den globale temperaturen er kanskje på vei nedover igjen. Sultkatastrofer og kriger har begynt å bidra til at folketallet er på vei ned. Verdens naturområder er i hovedsak ødelagte og en stor andel dyrearter finnes bare i lærebøker – hvis lærebøker finnes. Verden kan ha gått gjennom økologiske kriser og kriger av et format som får oss til å glemme de to store krigene. Den islamske verden har kanskje gått gjennom et ragnarokk i sin egen utgave av renaissencen. Er for så vidt allerede i gang. Demokratiet, som den håpløst naive, beslutningsfientlige og kortsynte styringsform det er, vil betraktes som menneskets store feiltrinn. Autokratier fra de asiatiske stormaktene dominerer styringsideologien. I skolen vil lærerne prøve å få sine elever til å forstå hvordan menneskene av i dag (2013) i en tilsynelatende opplyst verden fremdeles kunne ødelegge sitt eneste realistiske bosted i universet i en slik grad vi ser i dag. Verdensreligionene, som ikke klarte å bidra til at mennesker redder seg selv, er kanskje satt i skammekroken og blitt historiske fenomener?

    Jeg antar at det meste av menneskenes dramatikk ligger foran oss. Hvor mye av dette vil vår lille hvirvel se? Vil vi forlate denne kloden med visshet om at vi har fått med oss det beste: Det beste sted og den beste tid for mennesker i klodens menneske-historie? Og med visshet eller angst for at de barn og barnebarn vi har vi har satt til verden vil oppleve marerittet? Eller kanskje vi allerede i de neste to 10-årene vil se konturene av helvetet og at vi derfor våkner i siste liten?

    Mennesker er skapt til å forlate verden i en skikk som likner den de ble født inn i. I et par århundre har mange forlatt en bedre verden enn de kom inn i. Våre barn og barnebarn vil trolig ble de første til å forlate en verre. Og vi nålevere i 2013 har en stor del av ansvaret for det. Nordiske fjortisser kjøper og kaster mobiltelefoner og klær i rasende fart mens jungelen meies ned for mineralleting og bomullsdyrking.

    Jeg går tilbake til TV-en. Der er det Halvbroren, Nortug og Skal vi danse.

    Enklere slik.

    Anders (Baalsrud)

  2. Are Bjærke Says:

    Kjære Thore og Anders

    Det er noe attraktivt med tall. De er nesten magiske; ta f.eks. tusenårsskiftet for bare noen år siden og all ståhei det brakte med seg at vi skulle inn i et nytt millennium. Og nå altså 2013, hundre år etter «året inden verden bryder sammen» (Thore). Skjebnetungt, forstår vi og ikke uten dramatikk ettersom lite er «vesentlig annerledes i 2013 enn i 1913» (Anders). Vi vil imidlertid selvsagt ikke gå så langt som til å si at hendelsene i 1913 og 2013 er identiske, men kan vi si at de er analoge?

    En analog er noe som virker på samme måte som noe annet, analogi er altså overenstemmelse eller likhet. Anders går med andre ord langt i å antyde at året 2013 er analogt med året 1913 – så langt, vil jeg si, at jeg vil benytte anledningen til å peke på en mulig feilslutning i resonnementet hans. I sin enkleste form forteller analogiargumentet at dersom fenomenet A har egenskapene X og Y og fenomenet B har egenskapen X, så er det rimelig å anta at B også har egenskapen Y. Dette forholdet uttrykkes gjerne i formelen AX : BX : : AY : BY, og leses slik: A likner B med hensyn til egenskapen X; dertil kommer at A har egenskapen Y; av det utleder vi at B har egenskapen Y. Så langt er alt bra. Problemer oppstår når termene i én analogi bytter plass med termene i en annen analogi, f.eks. slik:
    Analogi 1. AX : BX : : AY : BY
    Analogi 2. AZ : BZ : : AY : BY
    Analogi 3. AX : BZ : : AY : BY
    Analogi 1 og 2 regnes som strukturelt sunne, analogi 3 er derimot en feilslutning fordi X og Z er inkonsistente.

    Etter min oppfatning er analogien mellom 1913 og 2013 et eksempel på analogi 3, dvs. en feilslutning, fordi vi kjenner historien om hele året 1913, men fortsatt knapt nok kjenner fjorten dager av 2013. Analogien mellom 1912 og 2012, som vi vet alt om, ville derimot være strukturelt sunn på samme måte som analogien mellom 2013 og 2113, som vi ikke vet noe om. For egen del foretrekker jeg å se på utviklingstrekk fra et år til det neste snarere enn å søke profetier i mulige likhetstrekk mellom sekelgamle hendelser og hendelser som er rotfestet i vår egen tid.

    Takk for godt innspill, Thore, og godt år!
    Beste hilsen
    Are

Skriv en kommentar